Køb af dit gamle sølvbestik - stemplet 830, 925 eller med tre tårne

Indsendt af Barbara Maria
Køb af dit gamle sølvbestik - stemplet 830, 925 eller med tre tårne

Salg af dit gamle sølv - sådan gør du

Sølv har været meget populært igennem mange år i Danmark. Mange familier har i gennem mange år samlet på sølvbestik, sølvlysestager, sølvfade, sølvmønter eller lignende. Måske du selv nogle gamle sølvsmykker, som du ikke længere går med ? Hvad enten det er sølvbestik osv. eller sølvsmykker, der bare ligger i en skuffe og ikke længere bliver brugt, så kan du kan sælge sølvet hos Guldsmed Barbara Maria.

Hvis du ønsker at sælge bør du finde ud af om det rent faktisk er sølv du har. Det kan du gøre ved at kigge efter om de smykker, bestik osv. er stemplet.

Stemplerne har både være små, svære at finde og utydelige på grund af slitage. 

Sølvsmykker vil typisk være stemplet 925 eller 925S. Det betyder at 92,5% af smykket er lavet af sølv. Denne type sølv kaldes også for sterling sølv.

Sølvbestik, sølvlysestager, sølvfade osv. kan have flere forskellige stempler, så her skal du være særlig opmærksom. Finder du et stempel med en afbildning af tre tårne eller et stempel med 830, så er det det man kalder i daglig tale kalder for tre tårnet sølv. I sølvbestik af nyere dato vil du kunne finde stemplet 925 eller 925S, som er sterling sølv, som er det sølv man også laver smykker af. Alle disse typer sølv kan du sælge hos Barbara Maria.

Der findes også bestik, stager og fade, som er det såkaldte “pletsølv”, eller “fattigmandssølv” som det populært kaldes. Det ligner sølv, men er det ikke. Pletsølv er stemplet med en afbildning af to tårne eller stemplet med teksten PLET. Det er typisk messing, belagt med et meget tyndt lag sølv. Sølvindholdet i pletsølv er utroligt lavt, og derfor har det som udgangspunkt ingen værdi. Hos Barbara Maria køber vi ikke pletsølv.

Der findes dog også sølvbestik i Danmark som ikke har nogle af ovennævnte stempler. Det kan f.eks. være tysk, svensk eller engelsk sølvbestik, som stemples på en anden måde. Er du i tvivl kigger vi meget gerne på det, så vi kan konstatere om det er sølv eller ej.

Sådan foregår et køb af dit gamle sølv

Du skal vide at Guldsmed Barbara Maria er godkendt af politiet til at handle med gammelt sølv, så du kan trygt henvende dig og handle med os. Du behøver ikke at bestille tid, når du skal indlevere dit gamle sølv os, men er der mange dele, skal du forvente først at modtage et købstilbud dagen efter, da det tager tid at gennemgå alle dele. Finder vi, ved gennemgangen, noget bestik eller lignende, som er et samlerobjekt, så vil vi sortere dette fra og forklare dig hvordan du kan sælge det. På den måde vil du kunne opnå en højrere salgspris.

Når du kommer med dit gamle sølv hos Barbara Maria, så skal du huske at medbringe :

  • Billede-id, f.eks. kørekort eller pas
  • Kontonummer til din bank, så vi kan indsætte beløbet på konto

Ofte har de fleste mennesker for mange flere penge end de selv tror. Hos Barbara Maria får du altid først et købstilbud, som du kan vælge om du vil acceptere. Det foregår ved at du modtager en sms fra os, hvor vores købstilbud står. Du skal derefter ringe til os og oplyse om du kan acceptere handlen. Når du har godkendt salget af dit gamle guld og sølv, vil vi overføre pengene til dig hurtigst muligt.

Har du nogen spørgsmål omkring salg af gammelt sølv, så er du altid til velkommen til at komme forbi vores forretning eller kontakte os på kundeservice@barbaramaria.dk og eventuelt på telefon 32530569 mandag til fredag mellem 10-17.30, samt lørdag mellem 10-14.

Tilbage til bloggen