Menu

5 gode råd du bør vide om at sælge eller ombytte dit gamle guld og sølv.

5 gode råd du bør vide om at sælge eller ombytte dit gamle guld og sølv.

 Gammelt guld, der ligger i skuffen kan være mange penge værd.

5 gode råd du bør vide om at sælge eller ombytte dit gamle guld og sølv.

Måske har du købt, fået eller arvet nogle smykker, som du ved med dig selv, at du aldrig kommer til at gå med. Det kan også være at du f.eks. har en enkelt ørering, fordi du har tabt den anden, en ring du ikke længere kan passe, knækkede halskæder og armbånd eller sågar guldplumber.

I sådanne tilfælde kan det være en fordel at sælge eller ombytte de gamle smykker. For du har en ide, om du har gamle guld og sølvsmykker liggende giver vi dig fem råd, der gør dette let for dig at undersøge dine smykker, så du er sikker på hvad du har.

Du behøver ikke at bestille tid, når du skal indlevere dine gamle smykker, men er der mange dele, må du forvente først at modtage et købstilbud dagen efter, da det tager tid at gennemgå og lødighedsteste alle smykkedele.

Ofte har du guld og sølv for mange flere penge end du selv tror. Hos Guldsmed Barbara Maria i Dragør på Amager får du altid et købstilbud, som du kan vælge om du vil acceptere.

1.) Hvad er smykkerne fremstillet af?

Du bør finde ud af hvad smykkerne er fremstillet af. Du bør kigge efter stemplerne, som beskriver hvilken lødighed (renhed/ægthed) smykkerne har – f.eks. om det er (925) sterling sølv, (333) 8kt., (585) 14kt. eller (750) 18kt. Disse stempler kan variere afhængig af hvor i verden smykkerne kommer fra. Brug evt. en lup, som forstørrer 10X, hvilket giver dig mulighed for at se selv de små og ofte utydelige stempler.

2.) Rens de smykker, som du ønsker at sælge.

Det er en god ide, at du renser de smykker du ønsker at sælge. Smykkerne vil altid se pænere ud og dermed mere værd, hvis de ikke snavsede. Man kan lettere idenficere stemplerne på smykkerne. Du vil undgå, at der bliver trukket lidt af smykkernes totalvægt fra p.g.a. snavs m.m. i smykkerne (f.eks. i kæder o.lign.)

3.) Kend vægten på de smykker, som du ønsker at sælge.

Du bør veje smykkerne. Brug evt. en almindelig digital køkkenvægt, men vær alligevel opmærksom på at ædelmetalvægte er meget mere præcise og køkkenvægten ofte vejer lidt for meget.

4.) Er dine ædelsten i smykkerne noget værd?

Ædelsten købes normalt ikke, men du kan bede om bliver taget ud (udfattet). Da det koster lidt (ca. 50 kr. pr. sten), kan det som regel kun svare sig med lidt større diamanter, samt visse rubiner og safirer. Lad være med at forsøge at fjerne ædelsten selv fra smykkerne, da ædelstenene kan tage skade ved upræcis og utilstrækkelig omhyggelighed.

5.) Få en købspris på dit gamle guld og sølv 

Bed om en købspris før du accepterer at sælge dine gamle smykker. Ønsker du at ombytte dine gamle smykker til nye smykker, så vil du altid få en højere pris end normalt – ca. 15-20% mere.